Opsamling fra Rygestopbasens temadag den 28. november 2017

"Rygestopindsatsens resultater og hjælpemidler" var temaet for dagen, der blev afholdt på Bispebjerg Hospital i Uddannelsescenterets auditorium. Du kan se programmet for dagen her.

Velkomst

Kirsten Wisborg, nytiltrådt vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital bød velkommen til Rygestopbasens temadag. I sin velkomst fremhævede hun udviklingen i Rygestopbasen (RSB) fra at være et forskningsprojekt i 2001 til nu at være en kvalitetsdatabase med aftale med 95 ud af 98 kommuner. Datamaterialet i RSB er stort, og der er nu over 100.000 deltagere registreret i databasen. Dette giver gode muligheder for at se på effekten af rygestopinterventioner, og hvad vi kan gøre endnu bedre for, at deltagerne bliver røgfrie. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har støttet op om RSB fra begyndelsen og stiller stadig kontorfaciliteter mm. til rådighed.

RSB er den eneste kvalitetsdatabase i Danmark, der tilbyder en ekstern evaluering og dokumentation af rygestopaktiviteter nationalt. RSB oplever også en stigende efterspørgsel på data og hjælp til at trække data. I forbindelse med RSB’s temadag udgives årsrapporten. Her påvises det, at der fortsat er fremgang i rygestopenheders resultater - det kan vi takke kommunerne for.

Vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kirsten Wisborg byder velkommen.  

Årets resultater i RSB

Professor og Centerdirektør for WHO-CC, som RSB hører ind under, Hanne Tønnesen pegede på, at der igen i år er imponerende resultater i årsrapporten. Sidste års virkelig gode resultater med en markant stigning i antal deltagere på rygestopkurser kunne være et udtryk for en early warning om, at bedre tider var på vej. Dette må siges at være opfyldt, da rygefrekvensen blandt daglig rygere i 2016 er faldet fra 17 % til 16 %. Årets rapport viser endnu bedre resultater med en fortsat stigning i antal deltagere på rygstopkursus. Den flotte stigning i antal deltagere på kursusforløb i 2016 betyder, at 1,1 % af rygerne i Danmark nu har modtaget kvalitetssikret rygestopbehandling. Det er en stigning på 0,1 % i forhold til sidste år. Den politiske og økonomiske støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet samt Sundhedsstyrelsen i form af bl.a. Storrygerpuljen har medvirket til dette resultat. På trods af de flotte resultater er der stadig lang vej til Sundhedsstyrelsens mål om, at 5 % af rygerne deltager i et rygestopkursus.

Hanne Tønnesen fremhævede også, at flere kvalitetsmål opfyldes end tidligere. Det er dog et uændret antal enheder, der opfylder kvalitetsmålene, nemlig 41 enheder. Det vil sige, at de enkelte enheder nu opfylder flere kvalitetsmål samtidig, hvor der tidligere var en del enheder, der kun opfyldte et enkelt af kvalitetsmålene. Fire ud af fem kvalitetsmål er steget samtidig med, at der er kommet væsentligt flere deltagere. Det er et virkelig flot resultat. Både antallet af røgfrie ved forløbets afslutning, kvitraten efter 6 måneder, opfølgningsraten og tilfredshed med kurserne er steget i år.

På baggrund af, at der er flere enheder, der opfylder flere kvalitetsmål, præsenterede Hanne Tønnesen årets højdespringere. Dvs. de enheder, der har opnået 2 eller 3 nye kvalitetsmål i forhold til sidste år. Årets højdespringere er Ringsted Apotek, Assens Kommune, Køge Kommune, Struer Kommune, Silkeborg Kommune og Fredericia Kommune.

RSB danner model for andre lande, og nye rygestopdatabaser er på vej i Sverige, Irland og Tjekkiet. RSB arbejder for at samarbejde og udveksle erfaringer mellem de fire lande. Du kan se Hanne Tønnesens præsentation her.

Professor og centerdirektør for WHO Collaborating Center, Hanne Tønnesen præsenterer RSB's resultater.

Alle deltagere til RSB's temadag 2017.

Hvordan bruger vi data fra RSB?

En af RSBs fokusområder i 2017 har været at få data tilbage i kommunerne og de enkelte rygestopenheder. På den måde kan den enkelte enhed bruge data til at forbedre indsatsen og fx dokumentere succeser eller behov for øgede bevillinger. For at give inspiration, til hvordan man kan anvende data fra RSB, interviewede national koordinator i RSB, Anne Sode Grønbæk tre repræsentanter fra tre kommuner: Tobakskoordinator Birthe Toft fra Hjørring kommune, Sundhedskonsulent Stine Rehn fra Stevns Kommune og via et videoopkald Sundhedskonsulent Tina Quist fra Skanderborg Kommune.  

 Hjørring Kommune har haft en studerende fra Aalborg Universitet til at analysere data fra RSB. Hun udarbejdede en akademisk rapport samt en formidlet version, sagde Birthe Toft. Det har kommunen fået stor gavn af, fordi de har fået et overblik over indsatsen og ikke mindst resultatet af den. Hjørring Kommune har opnået flotte resultater, men de har arbejdet hårdt for det bl.a. ved at bruge mange ressourcer på opfølgning.  

Tina Quist fremhævede, at Skanderborg Kommune hidtil har brugt de forskellige autorapporter fra tastselv-miljøet i RSB og har lavet figurer og grafer ud fra dem samt fra rådata. De har haft en systematisk tilgang til analyserne, så de ud fra en baseline har kunnet sammenligne kurser og effekten af disse. De har også analyseret på opdeling på køn og tilknytning til arbejdsmarkedet. De har opnået konkrete resultater, som de har brugt i udviklingen af indsatsen. Tina Quist påpegede, at der er mange muligheder ved brug af deltager-, kursus- og indikatorapporter og anbefaler, at man skal spørge sig selv, hvad man gerne vil vide noget om, og så kan man nemt hive rapporter ud fra filtre. Efter at RSB lancerede det nye samlede rådataark, hvor man kan følge en deltager gennem hele processen, har de allieret sig med nogle økonomer, der har kørt rådata ind i et statistik-program, og det giver helt nye muligheder for nemt at foretage analyser.

Stine Rehn overtog ansvaret for rygestopkurser i 2013 for Stevns Kommune og har gjort meget brug af data fra RSB. I Stevns Kommune har de stillet sig selv en række spørgsmål, fx om de lever op til målsætningen om, at 5 % af rygere skal deltage i et rygestopkursus, og om de lever vi op til RSBs fem kvalitetsmål. Det gjorde de ikke, så derfor tog de data i brug for at undersøge, hvor og hvordan de kunne forbedre deres resultater. Senest har Stine Rehn været på RSBs workshop i brug af rådata og fik på den baggrund udarbejdet en rapport til sin ledelse, hvor hun sammenlignede Stevns Kommunes resultater med storrygerpuljen. Det medførte til øget fokus på rygetrangsreducerende medicin.

 

RSB's nationale koordinator Anne Sode Grønbæk interviewer Birthe Toft fra Hjørring Kommune, Tina Quist fra Skanderborg Kommune (via FaceTime på storskærm) og Stine Rehn fra Stevns Kommune om brug af data fra RSB.

Opsamlende sagde Anne Sode Grønbæk, at det er bemærkelsesværdigt, at man på tre forskellige måder har formået at få meget ud af data fra RSB. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at der er udførlige guides til samtlige rapporter, der trækkes i RSBs tastselv-miljø. Se samtlige guides her.

Efter interviewet var der mulighed for spørgsmål og erfaringsudveksling. Storrygerindsats Vestegnen og Sydamager delte nogle af deres erfaringer med brug af rådata og rapporter fra RSB. De har evalueret indsatsen og har fx sat ind på fastholdelsen af rygestoppet hos deltagerne, fordi resultaterne her tidligere var dårlige. Det øgede fokus på fastholdelsen har resulteret i en meget bedre stoprate. En anden drøftelse drejede sig om varsomhed i forhold til, hvilke konklusioner man kan tillade sig at drage ud fra særligt et begrænset antal deltagere. Det er fx derfor, at RSBs årsrapport har en grænse på 20 deltagere for at blive inkluderet i analyserne. Kirsten Wisborg rundede diskussionen af med at tilføje, at det hele ikke kun skal handle om kvalitet, statistik og p-værdier. Det er altid en værdi, at rygestopenhederne hjælper og skaber en ændring hos hvert eneste menneske, der tilbydes rygestopkurser.

Svenske erfaringer med at kvitte snus

Til at sætte fokus på snus havde RSB inviteret Hans Gilljam, speciallæge i lungemedicin og den første og eneste tobaksprofessor i Sverige ved Karolinska Instituttet på institut för folkhälsoventenskap. Her er han bl.a. tilknyttet det nye forskningsprojekt i Sverige, hvor man undersøger effekten af rygestop.

Over 300 millioner mennesker i verden bruger røgfri tobak, såsom tyggetobak, snus og snuff. I Sverige og Norge er der mere end 20 % daglige brugere af røgfri tobak. Som et kommercielt produkt har snus været til stede i Sverige i ca. 200 år. Salg af snus har steget og faldet gennem årene i Sverige, men nu er salget særligt højt. I snus findes der tobak, salte, fugtighedshæmmende midler, aromatilsætningsstoffer, vand, steril og varmebehandling. Mængden af disse indhold varierer fra forskellige snusmærker, og derfor virker snus forskelligt - og også i forhold til dosis. Over tid er forbruget af snus især stagneret for befolkningen i alderen 16-34 år. Snusforbruget i Sverige er især højt for mænd og er højere end rygefrekvensen for både mænd og kvinder. Blandt unge i alderen 11-19 år er det særligt mænd, der bruger snus og kvinder, der ryger cigaretter.

Der er mange komplikationer ved snus. Der er fx øget risiko for kræft i spiserøret, endetarmen og prostata. Dertil er der stor risiko for oral fibrose og kræft i munden. Snusforbrug er linket til 13 % af alle tilfælde af type-2-diabetes blandt snusbrugere. Gravide, der bruger snus har desuden øget risiko for obstetriske komplikationer. Et svensk systematisk review om interventioner for røgfri tobak konkluderer, at Vareniclin, nikotinpastiller og adfærdsmæssige interventioner kan hjælpe til ophør. Tilliden til resultaterne for nikotin-sugetabletter og til virkningen af adfærdsmæssige interventioner er begrænsede. Afhængigheden ved snus og andre orale produkter er lavere end cigaretter, men snusforbrug er stadig et stort problem, og der mangler hertil yderligere forskning omkring snusophør. Du kan se Hans Gilljams præsentation her.

Salen oplever også, at snus er et problem i Danmark blandt unge mennesker, og der efterspørges kurser til snusforbrugere for at kvitte snus. Det er først lovligt at købe snus i Danmark, når man er 18 år, men det er et stort problem på skolerne. I spørgsmålsrunden blev effekten af vareniclin diskuteret, og efterfølgende har Hans Gilljam sendt dette slide til at forklare vareniclins virkning.

 

Tobaksprofessor og speciallæge i lungemedicin, Hans Gilljam ved Karolinska Instituttet på institut för folkhälsoventenskap.

RSB's nye aktiviteter og tiltag

RSBs nationale koordinator Anne Sode Grønbæk fremlagde, at RSB i 2017 har haft fokus på brugerfladen og har lyttet til ønskerne fra brugerne af RSB. Hun fremhævede RSB som database til måling af effekten af rygestopaktiviteterne, og at opfølgningsmodulet i tastselv-miljøet er godt at anvende, fordi alle aktiviteter registreres ved tidspunkt og dato. Det er nu også muligt at få en rapport direkte i opfølgningsbilledet på, hvorfor en deltager bliver opgivet. Derudover ligger en udførlig manual til opfølgningsbilledet samt andre guides til tastselv-miljøet på rygestopbasen.dk. RSB har også optimeret brugerfladen for Stopliniens brugere, der har lidt andre funktioner end en almindelig rygestopenhed.

I løbet af 2017 har RSB arbejdet på at optimere visningen af rådata, så det bliver nemmere at arbejde med. Det har været en udfordring at kombinere svarene i rådata fra de tre ark for registreringsskemaerne, basisskemaerne og opfølgningerne og på den måde følge en deltager fra kurset til 6 måneders opfølgningen. RSB har udviklet et nyt samlet rådataark, der tager udgangspunkt i den enkelte deltager. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at kombinere rådataark for at finde svar på de spørgsmål om deltagerne, som rygestopenheden ønsker at undersøge. I samme ark er det fx nu muligt følge sammenhængen mellem røgfriheden efter kursusafslutning og ved opfølgningen efter 6 måneder for hver enkelt deltager. Inden der foretages analyser i rådata, er det vigtigt at hente spisesedlen til læsning af rådata og ikke mindst læse introduktionen. Det er fx kun analyser for deltagere, man kan foretage i det samlede rådataark og ikke analyser på kurser.

For at kunne håndtere udleveringen af gratis NRT og anden rygetrangsreducerende medicin indførte RSB pr. 01.07.2017 en ny version af spørgeskemaerne. Der er tilføjet et ekstra basisskema, hvor samtlige spørgsmål, som rådgiveren skal besvare om deltageren, er samlet. Udlevering af gratis rygetrangreducerende medicin er flyttet til dette basisskema. Der er tilføjet et nyt spørgsmål, vedr. om deltageren har modtaget tilskud. Her skal det kommunale tilskud til rygestopmedicin registreres. Dette spørgsmål gør, at RSB kan filtrere deltagere ved udtræk af rapporter. I 2018 vil det også blive muligt at filtrere i autorapporterne på dem, der har modtaget tilskud. Spørgsmål til dampfrihed (e-cigaretter) er desuden tilføjet til skemaerne, da dette spørgsmål har været efterspurgt. RSB anbefaler at læse vores udførlige guide til, hvordan de nye skemaer udfyldes. Udviklingen af brugerfladen vil også fremefter være i fokus og for at få opdateringer om nye muligheder i tastselv, datoer for kurser og andre nyheder, vil det være en god idé at tilmelde RSBs nyhedsbrev. Se Anne Sode Grønbæks præsentation her.

Bloktilskud til NRT og anden rygetrangsreducerende medicin

Hanne Viberg, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, fremlagde ordningen og evalueringen satspuljemidler, der gives til samtlige kommuner via bloktilskuddet til brug for vederlagsfri NRT og anden rygetrangreducerende medicin. Satspuljens primære målgruppe er nikotinafhængige rygere, der er socialt eller økonomisk udsatte. Der er ingen formelle krav for at få bloktilskud, men der er nogle anbefalinger: 1) Deltagelse i kommunalt rygestopforløb bør være et minimumskrav. 2) Værdikuponerne gives af flere omgange, afstemt til varigheden af kommunernes rygestopforløb 3) Samarbejdet tilbydes til alle kommunens apotekere. Hanne Viberg fremhævede bl.a., at midlerne kun bruges til vederlagsfri rygestopmedicin, og at kommunerne skal registrere deres rygestopaktiviteter i RSB, da evalueringen primært vil foregå her.

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for evalueringen af satspuljen. Her foretager Rambøll evalueringen bl.a. med data fra RSB. Evalueringen ligger klar december 2018, og formålet med evalueringen er at afdække, hvorvidt tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin øger rekrutteringen til de kommunale rygestoptilbud. Formålet er også at undersøge effekten af vederlagsfri rygestopmedicin på borgeres røgfrihed. Se Hanne Vibjergs præsentation her.

Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Hanne Vibjerg holder oplæg om satspuljen til brug for vederlagsfri rygestopmedicin.

Erfaring med NRT og anden rygetrangsreducerende medicin

For at bringe erfaringerne i spil i forhold til NRT og anden rygetrangsreducerende medicin havde RSB inviteret tre forskellige oplægsholdere: Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge i Region Hovedstaden, som holdt et kort oplæg om, hvad evidensen siger om brug af NRT og rygetrangsreducerende medicin. Derudover delte Sandra Nachdam, Sundhedskonsulent i Høje-Tåstrup Kommune og Karen Hemmingsen, Projektleder i Vordingborg deres erfaringer på området, da begge kommuner har været en del af Storrygerpuljen.

Charlotta Pisinger forklarede, at de fleste rygere kvitter tobakken uden brug af medicin, og rygestoprådgivning alene har også en effekt uden medicin. Der er dog evidens for, at kombinationen af rygestoprådgivning og NRT har den bedste effekt. Der er udført mange randomiserede undersøgelser om rygetrangsreducerende medicin og placebo. Sammenlignet med placebo er NRT 84 % bedre, Zyban er 82 % bedre, og Champix er 2,88 gange bedre. Alle tre produkter anbefales, men Champix skiller sig ud ved at have den bedste effekt. Charlotta Pisinger påpegede, at vi altid har lært, at Champix modvirker nikotinens effekt, men der er alligevel forsøgt at lave undersøgelser, hvor man kombinerer Champix med NRT, hvor der er set en øget effekt. Det er spændende, og der er brug for mere viden om det. Nikotinprodukter er testet på over 50.000 deltagere, og det virker på tværs af køn, alder og socioøkonomiske forskelle. Effekten er uafhængig af varighed, og der er evidens for, at kombination af produkter har en bedre effekt. Nikotinprodukter over disken har ingen eller meget lille effekt. Det kan skyldes, at disse rygere har en anden motivation for at stoppe med at ryge end deltagere på et rygestopkursus. Der er ikke tilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale rygestopmedicin til smårygere (<10 cigaretter dagligt), børn/unge og gravide. Det gælder dog om en individuel vurdering ift. at optimere rygestopmedicinering. Der er fordele og ulemper ved al medicin. Champix har dog vist den bedste effekt ift. høj sikkerhed, og der er også mest erfaring med Champix.

Sandra Nachdam delte i et kort oplæg deres praksis og erfaringer med brug af NRT og rygetrangsreducerende medicin. Høje-Taastrup Kommune lagde ud med at tilbyde gratis nikotinerstatning i boligområder. Nu lægger de vægt på, at tilskuddet ikke er gratis, men at borgerne skal betale en del selv. Storrygere over 15 år (ryger > 15 gram tobak dagligt) kan få tilskud ved deltagelse i rygestopforløb i grupper inkl. Kom & Kvit. Hver kupon har været et tilskud på 425 kr., hvor rygestoprådgiver underskriver med type af præparat samt dosis. Borgeren får så afleveret produkterne på apoteket. Fremover vil kuponen blive på 225 kr. Denne pris er beregnet ud fra typisk forbrug for storrygere og en paknings størrelse. Der kan i alt udleveres 4 kuponer til hver borger pr. rygestopforløb. Der kan kun udleveres kupon pr. gang i forbindelse med rygestoprådgivning og ved udfyldning af et basisskema til RSB. Borger og rådgiver beslutter i fællesskab, hvilke produkter borgernes skal have. Der lægges særlig vægt på, at rygestopmedicin skal italesættes på første mødegang og løbende derefter.

Karen Hemmingsen fra Vordingborg Kommune supplerede med sine erfaringer fra Storrygerpuljen. Hun fremhævede, at rådgivning af rygetrangreducerende medicin skal ske på kurset, så borgerne ikke bliver forvirrede. Hun fremviste også et eksempel på en kupon. I Vordingborg Kommune har de lagt vægt på at holde styr på udgifterne til apotekerne i forbindelse med udleveringen af værdikuponerne. Herunder om der blev købt for det fulde beløb på 425 kr. som er kuponens værdi, og om deltagerne købte for mere. Hvis deltageren ikke brugte værdikuponen op, kunne beløbet ikke overføres beløbet til senere brug.

Se præsentationer her fra Charlotta Pisinger og Sandra Nachdam.

Efter de tre oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål til panelet og udveksle erfaringer i salen. 

Panel om erfaringer med NRT og anden rygetransreducerende medicin med Charlotta Pisinger fra Region Hovedstaden, Sandra Nachdam fra Høje Tåstrup Kommune og Karen Hemmingsen fra Vordingborg Kommune.

Opsummering og farvel

Professor og centerdirektør for WHO-CC Hanne Tønnesen samlede op på temadagen, hvor hun gav et kort sammendrag af dagen. Der er flere rygere på rygestopkurser, og der er endnu bedre resultater for de, der deltager. Vi har i dag lært om, hvordan man kvitter snus, at snus ikke kan bruges til at kvitte rygning, samt at udlevering af NRT og rygetrangsreducerende medicin skal vurderes individuelt. Hanne understregede, at der er og bliver foretaget mange nye tiltag i RSB, hvorfor det er en god idé at holde sig opdateret via nyhedsbrev og ved at læse manualer på tastselv-miljøet. Hun afsluttede med at takke og lykønske salens deltagere for de flotte resultater og ønskede alle fortsat god vind med rygestoparbejdet.

Du er her: Hjem Bibliotek Opsamling på temadage Temadag 2017