Indtastning af data i tastselv-miljøet

Alle enheder i Rygestopbasen har mulighed for, mod betaling, at få tastet deres skemaer ind via Rygestopbasens sekretariat.

Indtastning

Mange rygestopenheder har ikke afsat tid til at taste informationer fra deres kurser ind via Rygestopbasens tastselv-miljø. Derfor tilbyder Rygestopbasen at taste data ind for rygestopenhederne. Hvis I ønsker at benytte jer at dette tilbud, skal I henvende jer til sekretariatet, så vi kan sende en skriftlig aftale til jer.

Aftalen indeholder følgende punkter:

 

Rygestopenheden sender en kopi af de registrerings-, basis- og opfølgningsskemaer, de ønsker indtastet, til Rygestopbasen.

 

Rygestopenheden har ansvar for at sende registrerings- og basisskemaer, så de er Rygestopbasen i hænde senest 4 måneder inden opfølgningsdagen (efter 6 måneder). Dette gælder, når der ikke er en rygestopdato, og kursusafslutningen derfor fungerer som stopdato. Hvis kurset har en rygestopdato, skal skemaerne udfyldes og indsendes 3 måneder efter rygestopdatoen.

 

Rygestopbasen har ansvar for at indtaste de tilsendte registrerings-, basis- og opfølgningsskemaer i Rygestopbasens tastselv-miljø senest 2 måneder efter modtagelsen.

 

Rygestopenheden har ansvar for, at de tilsendte skemaer er udfyldt korrekt og ikke er mangelfulde. I modsat fald returnerer Rygestopbasen skemaerne med instruktion om, hvad der skal rettes. Herefter kan Rygestopenheden igen sende skemaerne til Rygestopbasen. Efter modtagelsen har Rygestopbasen på ny 2 måneder til at indtaste skemaerne.

 

Én gang årligt giver Rygestopenheden et estimeret bud på, hvor mange skemaer Rygestopbasen kan forvente at skulle indtaste det pågældende år.

Hvad koster det? 

Pt. er prisen kr. 5,00 excl. moms pr. skema - uanset hvilket skema, der er tale om. Der tages højde for ændringer i prisen.

Yderligere information

Hvis du ønsker mere information eller er interesseret i en aftale, kan du kontakte sekretariatet på telefon 38 16 38 53 eller skrive til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 


adobe
Hent som pdf-fil

03.08.2017

Du er her: Hjem For enhederne Hjælp Indtastning af data i tastselv-miljøet